Nyheder fra Midland / AltiCar

3. september 2019:

Classic Roadracing

Sort uheld for René Prang på Ring Djursland

René Prang mistede endegyldigt sin chance for vinde DM i Classic Superbike, da tredje og næstsidste afdeling blev kørt på Ring Djursland d. 31. aug & 1. sept på Ring Djursland. Teknisk defekt og et aflyst løb afgjorde sagen.

Til lørdagens løb opnåede René Prang pole position ved tidtagningen. Det gav en rigtig god udgangsposition. Da starten gik lørdag lagde Prang sig straks i spidsen, og øgede sit forspring støt gennem løbet. Med 13 sekunder ned til det øvrige felt kørte han ud på sidste omgang, og skulle bare i mål. Desværre opstod der en teknisk defekt under en kraftig nedbremsning, for ikke at satse for hårdt da han skulle passere en kører med en omgang. Motoren satte simpelt hen ud, og det lykkedes ikke umiddelbart at få den i gang igen. Han fik dog efter lidt tid gang i maskinen, og kom over målstregen, men var da allerede passeret af det meste af feltet.
Den tekniske fejl var tilsyneladende opstået i et relæ. Søndag kørte Ducatien igen som den skulle, og igen satte René Prang pole position i tidskørslen, og var klar til andet løb. Desværre ville skæbnen at løbet blev aflyst efter en længere pause i stævnet, forårsaget af et rigtig grimt og voldsomt uheld i forbindelse med afslutningen af løbet lige før.

René havde håbet på at score 50 point i weekendens to løb, og kunne derved bevare chancen for at genvinde DM fra 2016 og 2017. Med kun 9 point i det første løb p.g.a. teknisk defekt, og et aflyst andetløb blev det kun til 9 point i alt, hvilket ikke rækker til et DM.
To mulige sejre i de to sidste løb på Padborg Park d. 12. & 13. oktober vil kun give en meget lille, og ret teoretisk chance for et DM.

Den foreløbige stilling i Classic Superbike før de to sidste løb:
1: Asbjørn Hanibal             90 point
2: Stig Jarmer                      81 point
3: Anders Ritz                    71 point
4: Allan Poulsen                 68 point
5: René Prang                     59 point

28. august 2019:

Classic Roadracing

René Prang klar til næste DM afd. på Ring Djursland

René Prang er igen at finde i feltet når tredje afd. af DM i Classic Roadracing Superbike bliver kørt på Ring Djursland i den kommende weekend: 31. aug. & 1. sept.

Sæsonen 2019 har ikke budt på ret mange løb for René Prang. Indtil nu har han kun deltaget i første afdeling af DM på Jyllands Ringen i maj, hvor han vandt begge løb. Siden er der kørt endnu en afdeling i Sverige, hvor René Prang ikke havde mulighed for at deltage.

Inden weekendens løb er René Prang på en samlet fjerdeplads. Den foreløbige placering på de første fire pladser ser således ud:
nr. 1: Asbjørn Hannibal 65 Point – nr. 2: Stig Jarmer 65 point – nr. 3: Anders Ritz 61 point – og nr. 4: René Prang 50 point.
Alle fire kørere har mulighed for at køre deres chance og blive Dansk Mester i Classic Superbike 2019.

Presset på René Prang er størst lige nu, hvor han skal køre fire gode løb for at genvinde DM.  Han vandt DM i Classic Superbike i 2016 og 2017. I 2018 måtte han tage til takke med en bronzemedalje, selv om han vandt de seks løb han deltog i ud af otte mulige løb.

René Prang har kørt roadracing siden 1990, men begyndte at køre Classic Race i 2016 på en Ducati 916 SP fra 1994. Classic race køres sideløbende med moderne Superbike, men på en betydelig stærkere og hurtigere Ducati Panigale V4 S fra 2018.

11. juli 2019:

Husk du kan følge Midland Oil på Instagram. Du finder vores side her: https://www.instagram.com/midlandoildanmark/


4. marts 2019:

Christian Rasmussen stempler ind i USF2000 med en stærk testweekend!

”Jeg er meget tilfreds med weekenden. Vi har været meget hurtige gennem hele weekenden”, siger Christian.

Christian og teamet ankom til den officielle USF2000 testweekend med ambitioner om at få en god føling med bilen, at finde et godt setup for bilen, og at få nogle omgange under huden.

”Vi var i top 5 igennem alle fem træningssessioner og sluttede med at have den 4. hurtigste tid for weekenden. Vi havde en god følelse inden weekenden, og det gik rigtig godt. Vores ambitioner var, at jeg skulle finde en god rytme i bilen. At vi så kan ende i top 5 uden at stræbe direkte efter det, er meget tilfredsstillende”.

Christian følte sig med det samme godt tilpas i bilen. I stedet for at gå efter hurtigste omgang, testede teamet forskellige justeringer af bilen, gennem weekenden. Man endte op med 2-3 gode setups. Så nu føler de sig rigtig klar til sæsonpremieren i St. Petersburg i den kommende weekend.

Christian glæder sig vildt meget til at få gang i sæsonen. Teamet er i topform, humøret er højt så sæsonen kan bare komme an.

”Vi har det rigtig sjovt i teamet, og vi griner meget sammen. Det gør tingene meget sjovere. Men nu vil jeg altså snart til at køre om point. Vi ses i St. Pete!”, sluttede Christian med et stort smil.


6. februar 2019:


1. februar 2019:

Husk du kan møde os på Transport 2019 i Messecenter Herning 21-23. marts 2019


2. januar 2019:


10. september 2018:

Goodwood September 2018

Midland/AltiCar var i 2018 igen taget til konference på Goodwood i England

goodwood 2018


September 2018:

tshirt tekst ryg


26. februar 2018:

Tak til alle der kiggede forbi vores stand på MC Udstillingen i Lokomotivhallerne

den 24+25. februar 2018.

MC udstilling februar 2018


5. februar 2018:

HUSK VI UDSTILLER IGEN TIL MC-UDSTILLINGEN I LOKOMOTIVHALLERNE

24-25. FEBRUAR 2018

lokomotivværkstedet


1. februar 2018:

Midland Oil søger sælger – BRÆNDER DU FOR SALG?

Til at styrke vores salgsindsats indenfor autobranchen og relaterede brancher søger vi en sælger.

Med Sjælland som fokusområde, kommer du til at sælge kvalitetsprodukter til primært eksisterende og nye kunder i autobranchen. Du brænder for at skabe langvarige og ærlige relationer til kunderne via besøg, via telefon og via deltagelse på messer.

Hvem er du?

  • Du har eller er i din nuværende stilling i daglig kontakt med kunder – og det ligger helt naturligt for dig at skabe gode relationer og gode resultater
  • Du har branchekendskab og salgserfaring
  • Du er frisk og energisk og har et naturligt drive
  • Du er resultatorienteret og brænder for at skabe resultater
  • Du er troværdig, struktureret og motiveres af nye udfordringer

 

Hvad kan vi tilbyde?

  • Vi tilbyder en spændende, selvstændig stilling i en virksomhed der er i hastig vækst.
  • Frihed under ansvar
  • Du tilbringer din hverdag ude hos kunderne og du bruger derfor meget tid på landevejen.
  • Løn bliver forhandlet individuelt og efter kvalifikationer.
  • Vi stiller gulpladebil, telefon til rådighed

Hvem er AltiCar?

Vi har i næsten 20 år importeret og formidlet kvalitetsprodukter fra hele verden, der henvender sig til:

  • grossister i autobranchen
  • entreprenører
  • busselskaber
  • flyindustrien
  • landbrug
  • industrikunder
  • auto- og MC-forhandlere m.fl.

Fokusområdet er alle former for Midland smøreolie til alle brancher.

Mantraet er service. Hurtig og professionel problemløsning uden dikkedarer. Tekniksnak i øjenhøjde.

Lyder det som noget for dig så send en ansøgning med relevante bilag til postmaster@alticar.dk


Januar 2018:

Miljøcertifikat 2018


22. september 2017:

Se den vildeste film med Jndia Erbacher der kører Top Fuel Drag Racing på Hockenheim Ring her

victory-jindia-erbacher-560-340


26. marts 2017:

Tak fordi du besøgte os på Transport Messen i Herning

herning 1 2017 herning 2017


Februar 2017:

Tak fordi du besøgte os på MC Udstillingen i weekenden i Lokomotivhallerne

lokomotivhallerne 2017


Februar 2017:

Mød os på MC Udstillingen i weekenden 25+26. februar 2017.

Over 9.000 m2 i Lokomotivværkstedet, Kbh. skal fyldes med motorcykler, udstyr og tilbehør til de tohjulede.

Vi ses.

lokomotivværkstedet

Lokomotivhallerne finder du her: Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV


7. november 2016:

transportmesse


Juli 2016:

Vi ønsker Kenneth Jensen stort tillykke med 1. pladsen i Copenhagen Historic Grand Prix 2016 i Legend Cup.

Kenneth Jensen legend car


Juli 2016:

Så er vi klar til at se Jer på Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj

copenhagen historic grand prix 2016 stemning


Juli 2016:

Midland er på plads på Bellahøj Park til Copenhagen Historic Grand Prix 30. – 31. Juli 2016. Vi ses.

cphgp juli 2016


April 2016:

Så er aftalen med Smith Racing i hus – vi glæder os til Rally sæsonen 2016 starter.

smith racing


28. januar 2016:

Kom og mød Midland Oil på MC Messe i Skuehallerne, Roskilde den 27-28. februar 2016. 

Mere info få du lige her

klik på billedet for større version

opstilling-billede-horizontal


26. oktober 2015:

Læs om de nye updates på Crypto3 5w/30 og om nyt produkt Midland Econova 0w/20 her


4. august 2015:

Ny oliefabrik på vej i Schweiz

  

  


Klampenborg Classic Motor Meeting 2014

ELVIS KOM FORBI MIDLAND IGEN

      

OBS: ARRANGEMENTET AFHOLDES PÅ CHARLOTTENLUND TRAVBANE, Traverbanevej 10, Charlottenlund

Det store årlige rendezvous for veteran- og klassikerkøretøjer KLAMPENBORG CLASSIC MOTOR MEETING 2014 afholdes i år på Charlottenlund Travbane

søndag d. 1. juni 10.00-16.00.


Flot besøgstal på Midland Standen “Biler i Bella”

Midland var med på Biler i Bella i dagene 21-24/3 2013.

Det var et flot besøgstal på 52355 gæster. Vi modtog mange positive feedbacks fra de besøgende der var forbi vores stand.

    


Flot sejr til Kenneth Jensen –

Legend Car Cup 2013

  

Tillykke til Kenneth Jensen med den flotte sejr i Legend Car Cup 2013

Læs mere her


Klampenborg Classic 2013 – Elvis kom forbi!

Der var godt besøgt på vores stand til Klampenborg Classic 2. juni 2013.

The King was alive – Elvis alias King Memphis gav 2 koncerter til stor jubel.

  


Klampenborg Classic Motor Meeting 2012

 Vi var igen med på Klampenborg Galopbane, læs mere her:

http://www.cphautojumble.dk/

Stemningen var helt i top søndag den 3. juni 2012 hvor gamle biler var samlet på Klampenborg Galopbane.

  

  


 Midland sponsorerer

Point S Silkeborg i Clio Cup

Midland er med på vognen i Point S Silkeborg Clio Cup

 

Point S Silkeborg Clio Cup er den hurtigste klasse for standardvogne i Danmark. Midland er medsponsor.

Point S Silkeborg Clio Cup kører første runde af mesterskabet den 19-20. maj 2012 på Ring Djursland.


Midland udstillede på Danish Racing Show

25-27. november 2011

 


Goodwood September 2011

Midland/AltiCar var i 2011 igen taget til konference på Goodwood i England, se mere her: http://www.goodwood.co.uk/motorsport/motorsport.aspx

  


Autojumble maj 2011

Midland var medsponsor på det flotte arrangement Auto Jumble på Klampenborg Galopbane søndag den 29. maj 2011. Rigtig mange var mødt op for at se på de flotte gamle biler. Stemningen var i top.

  

MØD OS PÅ KLAMPENBORG CLASSIC, 29. maj 2011
Søndag den 29. Maj er bøgen endnu en gang sprunget ud i Dyrehaven, og Galopbanens porte slås op til Klampenborg Classic Motor Meeting & Autojumble for 27. gang. Efter en lang kold vinter er denne festlige begivenhed, blevet den dag hvor mange klassiske køretøjer luftes for første eller anden gang i det nye år. Udover det traditionelle træf for biler, motorcykler, knallerter og fly, så er der igen i år også samlermarked, hvor man i de mange boder kan finde alskens lækkerier til sine samlinger. Det kan både være bilbrochurer, knaphulsemblemer, modelbiler, tilbehør, bøger & blade, ure, uniformer, LP-plader og meget andet.